Loading…

Om Grundejerforeningen Enghaven

Grundejerforeningen Enghaven (herefter “GF Enghaven”) omfatter bebyggelsen Brønsholmdalsvej 1-153 (ulige numre) og har i alt 77 medlemmer og er beliggende i Fredensborg Kommune.

GF Enghavens boliger er Johan Christensen rækkehuse fra 1976 i to etager med et ikonisk ydre og et indre bestående af kvalitetsmaterialer som armerede betonvæge og mahogni. Ovenpå finder man en rummelig altan på den ene side og en fransk altan i rummet på den anden side. Rummene ovenpå kan indrettes fra 2 til 4 værelser efter behov.

GF Enghaven ejer også de grønne områder, som udover det store græsareal og den smukke trævæg indeholder bålplads, bordtennisbord, petanquebane, basketballnet, fodboldmål og to små legepladser.

Praktiske informationer

Fredensborg Kommune
Fredensborg Rådhus: Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
Tlf. 7256 5050
Tlf. 7010 2030 døgnvagt vand/kloak
email fredensborg@fredensborg.dk
web www.fredensborg.dk

Fjernvarme
I/S Norfors: Kærvej 1, 2970 Hørsholm
Tlf. 4516 0500 i normal arbejdstid
Tlf. 4516 0560 udenfor normal arbejdstid
web www.norfors.dk
web Gode råd til fjernvarmen
web E-Forsyning

Genbrug
GF Enghaven har egne containere for flasker og papir. Øvrigt affald henvises til kommunens store genbrugsplads beliggende på Vandtårnsvej 2, 2980 Kokkedal. Åben kl. 10-18 alle ugens 7 dage.
GF Enghaven får husstandsnært sortering snart.

Storskrald
GF Enghaven har storskraldsordning én gang om måneden nede ved containerne for flasker og papir. Storskrald må kun placeres dagen før afhentning (tredje onsdag i måneden), hverken før eller efter. Se datoer her eller ved flaske/papir container.

  • Hvad er storskrald:
    • Ifølge kommunens hjemmeside er storskrald større kasserede genstande i fraktionerne:
      • Brændbart – større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx møbler, havemøbler, gulvtæpper, madrasser uden metalfjedre).
      • Jern- og metalgenstande – større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx barnevogne, sengebunde, tørrestativer).
      • Elektronik affald – større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx fjernsyn, computer, husholdningsmaskiner, hårde hvidevarer, motorplæneklipper – tømt for benzin og olie).
      • Affald til deponering – større kasserede brugsgenstande fra husholdninger (fx større keramik, stentøj og porcelæn samt springmadrasser).
    • Storskrald er affald som kan løftes med en kran.
    • Storskrald er ikke genstande som kan være i en plastikpose
    • Storskrald er ikke en undskyldning for ikke at køre dit mindre affald på genbrugsstationen, uanset om du har bil eller ej

Vi appellerer til at i udviser sund fornuft når i sætter ting ud til storskrald. Vent til den rigtige dato, sæt kun ting ud som er store nok og som er i fraktionerne nævnt ovenover.
Tjek gerne til jeres storskrald dagen efter afhentning.
Hvis det ikke er storskrald, kan skraldefolkene blot lade det ligge. I så fald skal i tage jeres affald med tilbage.
Hvis i mener at det er storskrald, kan i kontakte bestyrelsen som indberetter det.

TV og Internet
Se infosiden omkring YouSee her.

Egedal Byens Hus
Det gule hus for enden af Brønsholmdalsvej danner rammen om mange kulturelle aktiviteter. I kan læse mere om det på kommunens hjemmeside eller på deres Facebook-side, hvor de skriver om kommende begivenheder og lægger billeder op fra afholdte begivenheder.

Belysning
Lys på husenes endegavle og på udhuse sorterer under GF Enghaven, hvorimod lys på parkeringspladser og veje sorterer under kommunen. Skulle en pærer være gået, bedes i kontakte bestyrelsen.

Stige
Skal i på taget, male hus eller andet forefindes en fælles stige. Lån ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem.

Vedligeholdelse af fællesarealer
GF Enghaven benytter anlægsgartneren Den Grønne Gren som slår græs, klipper hæk og beskærer træer. De laver også strategi for områdets udseende i dialog med bestyrelsen.

Vedligeholdelse af private arealer
Klipning af hække både foran og bagved den enkelte parcel påhviler den enkelte grundejer og bør foretages 2 gange årligt, hækhøjden skal holdes på max. 1.80 m. Det opfordres endvidere til at i holder stien ud for egen parcel fri for græs, ukrudt og diverse affald og retter græskanten langs stien mindst 1 gang årligt. Lamperne på skuret, skal holdes fri for bevoksning.

Støj
Vis anstændig hensyn til naboer hvad enten i hører musik, ser TV, holder fest. Det samme gælder når i skal bore huller, klippe hæk, slibe hus osv.

Snerydning
På veje, parkeringspladser og de stier som befinder sig for enderne- og imellem boligblokkene samt sti/trappe til kommunens hovedsti mod nord foretages rydningen af grundejerforeningen. På sti ud for egen parcel foretages  rydningen også af grundejerforeningen, men det skal tilføjes at det er den enkelte grundejer, der har ansvar for evt. personskade som følge af manglende renholdelse.

Kontingent og indskud
Ved indflytning opkræves et indmeldelsesgebyr. Kontingent opkræves 2 gange årligt – beløbets vedtages på den årlige generalforsamling. Ved tilmelding til PBS spares kr. 50 i administrationsgebyr pr. opkrævning.